Et stort udvalg af lækre produkter

By Falk Jewellery tilbyder et stort udvalg af perle- og stenkæder. I vores sortiment findes blandt andet sten- og perlestrenge til egne designs samt vores store udvalg af unika designs, færdigmonterede kæder og armbånd. Vi fører også et bredt udvalg af perlelåse, traditionelle og magnetlåse. Vores låse føres i sølv, sølvforgyldt og guld; med og uden diamanter og andre ædelsten.

Se vores produkter
Ingen ekspeditionsgebyr
Varer leveres indenfor 2-3 dage

Havets juveler- en historie om skønhed!

Perler er havets juveler. Men i modsætning til andre juveler, som må graves frem af jorden og slibes og poleres, så skal der intet gøres for at forbedre perlers skønhed. Denne skønhed lærte man i Persien, Mexico og Peru at værdsætte for 5000 år siden. Allerede den gang blev perler eftertragtede smykker. De var dog så sjældne at de var forbeholdt konger og religiøse overhoveder. ”Almindelige” mennesker så dem kun så sjælden at mange anså dem for at være overnaturlige og der blev fantaseret og fortalt historier om dem. Ifølge legenden skyldes perlers skønhed en havfrues ulykkelige kærlighed til en smuk prins. Hun græd af sorg, da han sejlede væk i fuldmånens skær. Hendes glinsende tåre sank til bunds og blev forvandlet til vidunderlige perler, som bag deres skal gemte fuldmånens skær. I det gamle Grækenland blev perler anset for at være magiske. Man mente at de bragte deres ejermand megen lykke og elskov. Soldater berørte en perle inden de skulle i kamp for at opnå styrke og beskyttelse. Det fortælles at Kleopatra af Egypten opløste to perler i et glas vin for at lave en kærlighedsdrik. I gennem bl.a. den persiske konge Alexander den Store, blev perler kendt og eftertragtede i hele Europa.

Udvalg af perler

By Falk Jewellery

Kvinden bag!

Passion for smukke ting! Mit navn er Ninna Jakobsen. Min passion for ædelsten og perler blev vagt allerede i skoletiden. På en lejerskole tur til Holland gik en af de mange ture til et ædelstenssliberi i Amsterdam. Synet af de helt fantastiske farver og former fik mit hjerte til at springe et slag over. Det var dette jeg skulle bruge min karrierer på. Efter nogle flere år i skole, blev jeg en dag ringet op af min faster, som fortalte, at de søgte en guldsmedeassistent hos Guldklumpen, Silkeborgs førende guldsmed. Jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne og i det første frikvarter på handelsskolen dagen efter, gik jeg, aldeles uforberedt, om og spurgte efter Jølva og Carsten Gandrup, indehavere af Guldklumpen, og sagde at jeg meget gerne ville have pladsen. Jeg må have sagt noget, rigtigt for hun ringede nogle dage senere og tilbød mig pladsen. Det blev begyndelsen på mit eventyr i guldsmedebranchen. Jeg fattede snart forkærlighed for perler. Ferskvandsperler, kulturperler og dengang var Biwa perler på sit højeste. På min første messe kom jeg i kontakt med Per Falk. Han ejede en virksomhed som hed Stenform. Ved mit første blik på deres stand med række efter række med sten i alle farver og perler i alle kvaliteter, var jeg solgt. Dette skulle blive min passion og den er ikke falmet skønt det er mere end 25 år siden. 2019 skulle blive et skælsættende år. En eftermiddag først på året ringede telefonen. Det var Per Falk som meddelte, at nu var det tid til at trække sig tilbage og give stafetten videre og det skulle være til mig. Den skulle lige vendes lidt. Det var skræmmende at skulle efterfølge en mand som altid havde været afholdt i branchen og som havde en enorm viden, som man jo har når man har beskæftiget sig med sin hobby i alle de år. Det blev til at jeg i september 2019 overtog By Falk Jewellery. Med min stor passion for god kundepleje og smukke sten og perler ønsker jeg at drive By Falk Jewellery videre i samme ånd som Per har gjort det i mange år. Mit ønske er at perler og sten igen bliver er fast bestanddel af en kvindes garderobe.

Om os

Nyhedsbrev

* indicates required
© 2023 Attityde.dk
Cookies- og privatlivspolitk

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside. Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services. Ved at trykke ”Ok, forstået!” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies